lørdag den 28. april 2012

På dybt vand...

Svømmehals-konfirmationskage til skønne Emma som er konkurrencesvømmer

Første gang jeg arbejder med Piping Gel (til vandet naturligvis), men det var fint at have med at gøre, så bestemt ikke afskrækket...







søndag den 22. april 2012

Cake Boss Crazy!


Har lige fået den skønneste hilsen fra Mauro & Maddalena Costano fra TV programmet Cake Boss, om at JEG (!!???) har vundet deres kagekonkurrence, med min vintøndekage! Dem som for alvor kender mig, min kærlighed til kagedekoration og min respekt for The Cake Boss himself Buddy Valastro, vil forstå hvordan jeg har danset lykkelig rundt i huset ved tanken om at de mennesker jeg SÅDAN respekterer for deres kreativitet og tekniske kunnen har set MIN kage og oven i købet fundet den var den bedste ud af mange fra hele verden! FUCK DET ER CRAZY!

Ja undskyld hvis det ikke er okay at "prale", men jeg er simpelthen SÅ glad og stolt at Janteloven godt kan glemme alt om, at stikke sit grimme hoved frem.... MÅ bare dele det...

mandag den 9. april 2012

Påskebryllup!

Min første rigtige bryllupskage - 60 portioner.

Det var et påskebryllup hvor bordpynt, blomster m.v. var holdt i orange, så for ikke at clashe (staves?) med det valgte jeg at bruge forskellige gule nuancer til de mange blomster.

Det var sjovt at lave noget så anderledes end hvad jeg plejer og både brudepar og gæster var da vist godt tilfredse med resultatet...


Alle 3 kager er ens og består af:
3 vanillebunde
Grand Marnier makroner
Mørk chokolademousse
Appelsinmousse med chokoladestykker (med appelsincrunch)