lørdag den 29. januar 2011

Super Mario

Jeg synes jo egentlig det er svært at lave figurer folk kender i forvejen - som f.eks. da jeg skulle lave Harry Potter - for alle har et indre billede af figuren/personen og der skal så lidt til for at de bliver helt forkerte. Ikke desto mindre har jeg længe gået og haft lyst til at lave en Super Mario kage... så da Jacob og jeg skulle have besøg af hans gamle gamle mødregruppe (ungerne er 8½ efterhånden og alle har små søskende så det er noget af en flok) som havde hørt rygter om noget emd mig og kager så var sagen jo klar...


Og det var heldigvis et hit. Ungerne var helt eksede med kagen - som endte med at være en tyk chokoladekage med fyld af hindbærmousse med chokoladestykker og en vanillebund øverst:

Mario er hoppet over en af de frygtindgydende kødædende planter og er på vej ned i et af de rør som fører ham til en anden verden...


Skønne Yoshi - min egen Mariofavorit

Toad




P.g.a. lyset tager jeg egentlig helst billeder af mine kager undenfor, men fordi denne her er så høj så var det næsten umuligt at få det hele med uden at få bare kedelige grene med i baggrunden - Det ER jo januar! 


Close up af Marios hoved inden det kom på - Det er stort set det eneste af fondantpynten som er tilbage. Samtlige 9 unger ville gerne fortære Marios hoved så vi frygteligt fornuftige voksne blev enige om at for at undgå krig, gråd og tænders gnislen måtte vi hellere sige at det vard er ingen som måtte spise - Så han står satdig på fadet med kageresterne i køleskabet... Man kan jo ligesom ikke smide ham ud vel..?

lørdag den 15. januar 2011

Kommer fra hjertet...

Normalt siger man at noget som kommer fra hjertet er "Heartfelt" og det er alle mine kager... men denne er også "Heartfilled".... Som man vil forstå længere nede i indlægget.

Jeg har fået en ny form og den var jeg simpelthen nød til at prøve af, så det blev til en "lille" diskret lørdagskage (hold op hvor blev den høj):


Jeg blev irriteret over ikke at kunne finde ud af at lave en stor rose (jeg kan ikke få bladene "løse" nok - den bliver for kompakt), at jeg blev stædig og fandt på en anden måde at lave en stor blomst. Den er således et produkt af min fantasi og jeg er ikke sikker på den har et navn, selvom jeg har ladet mig fortælle det ligner en Dahlia lidt? 


Og det var så det jeg mente med "Heartfilled" - Jeg har købt Wiltons specielle form som gør det muligt at lave kager hvor fyldet er samlet i midten som et hjerte. Det fungerede fint og giver en rigtig sød og overraskende effekt.

søndag den 9. januar 2011

Pirates of the babyan m.v....

Skønne Mikkel blev et år forleden, og jeg fik lov at lave pynten til hans 3 lagkager. Der var frit slag så jeg hyggede mig rigtigt med at være kreativ udi babypynten - Det har jeg jo ikke gjort så meget i før. Til den første lagkage blev det til en lille babypirat...


Piraten har naturligvis fundet en skattekiste




Jeg har længe haft lyst til at lave en elefant, så det var en oplagt mulighed, men for at lave den lidt anderledes smed jeg en mus ind i ligningen. Elsker den klassiske forestilling om den store elefant som blive bange for den lille søde mus.



Den ér da sød


Jeg syntes også der skulle være en gang lidt traditionelt 1 års fødselsdags pynt, så jeg hyggede mig med at lave lys, bamse, legetøj m.v.



onsdag den 5. januar 2011

The Force is Strong With This One...

Den skønne og meget Star Wars glade Rasmus blev 6 år og skulle naturligvis have en SW kage, så jeg havde mangt en hyggelig aften med fondant-modeleringen og er selv rigtig godt tilfreds med resultatet:
(NB: Lidt mange billeder i dette indlæg, men der er mange detaljer jeg gerne vil gemme til en evt. anden gang, og så er det dejligt nemt for mig at have dem samlet her)



R2D2

Darth Vader har tilsyneladende mødt sin overmand...


Har i den grad et soft spot for Master Yoda, så han skulle uden tvivl med på kagen...


Rasmus og hans børnehavevenner er ikke så meget til lagkage, så det er "bare" en chokoladekage med chokoladestykker i lys og mørk chokolade, lagt sammen og smurt op med lidt vanille-buttercreme...


mandag den 3. januar 2011

Nytårs-kalorie-bombe...

Har længe haft lyst til at prøve at lave en kage med en kirsebærgren på, så jeg var jo nød til liiige at lave en islagkage til nytårsaften til at lægge grenen på ;-)


Islagkagen blev super lækker (ja ja beskedenhed er ikke en af mine dyder ;-). Den bestod af 2 slags is (Vanille og Pistacie) lagt sammen mellem et lag af marcipan, Marabou-Daim og Amarenakirsebær og så et lag bagt marengs og låg af marcipan (så har vi vist også brugt hele den første uge af januars kalorieration i sådan en fætter:-)


Same procedure as last year....

Ja eller d.v.s. ikke helt, for jeg har ikke lavet kransekage før, men med hele denne kage-fascination følger nu engang lysten til at kaste mig ud i også andre grene af kage-verdenen, og da jeg havde fået en ordentlig portion marcipan til firmaet fra en samarbejdspartner var vejen kort til at omsætte det til en nytårskransekage...

Det gik bedre/nemmere end jeg havde forventet og hold op hvor blev den høj! Vi havde kransekage adskillige dage ind i det nye år...